KOMET HYAKUTAKE - en observationsvejledning
Af Bj°rn Franck J°rgensen
Komet Hyakutake, der bliver mere og mere lysstµrk fra dag til dag, forventes at blive den klareste
komet siden komet West, der i forσret 1976 var synlig over den °stlige horisont om morgenen.
Medmindre der sker noget helt uventet, vil den langt overgσ komet Halley (1985-86). Det bliver den
nµrmeste passage af en sσ klar komet i σrhundreder.
Kometen vil efter al sandsynlighed vµre synlig for det blotte °je hver eneste skyfri nat gennem et par
uger fra sidst i marts til et stykke hen i april for alle, der lever pσ vore breddegrader.
I slutningen af marts vil komet Hyakutake passere Jorden i en afstand af kun 15 millioner km - nµsten
lige over Jordens nordpol. Det er en forholdsvis tµt passage i Solsystemets mσlestok og den direkte
σrsag til, at det formentlig bliver en usµdvanlig oplevelse.
Efter passagen vil kometen bevµge sig videre i retningen mod Solen og reducere sin lysstyrke en smule
indtil midten af april. Men derefter vil lysstyrken igen stige, indtil kometen sidst i april forsvinder bag
Solens intense lys.
Alle b°r udnytte chancen for at se dette astronomiske fµnomen. Det er mσske den eneste gang i denne
generation, vi fσr en sσdan chance. Jeg hσber, at nedenstσende informationer og Planetariets folder kan
bidrage til, at sσ mange som muligt kan fσ den bedst tµnkelige oplevelse.
Hvad er en komet?
En komet farer ikke hen over himlen som et stjerneskud - et fµnomen, der afvikles i atmosfµren. En
komet er en mσske 10 km stor, "snavset" snebold, der raser af sted ude i rummet i en langstrakt bane
om Solen. Pσ sin vej ind gennem Solsystemet kan den komme tµt forbi de forskellige planeter, og i
dette tilfµlde passerer den Jordens bane - netop det sted i banen, hvor Jorden befinder sig - men
heldigvis i en passende afstand.
Efterhσnden som komet Hyakutake nµrmer sig Solen, begynder de frosne gasser at fordampe for senere
at udvikle en hale, der altid vender bort fra Solen. I modsµtning til stjerneskud vil kometen vµre synlig
i timevis hver eneste aften/nat i nogle uger.
Hvis vejret tillader det, vil den fremstσ som en lille lysende sky med en lidt mere lysstµrk kerne i
midten. Kometen flytter sig kun langsomt i forhold til baggrundsstjernerne. Mσske vil der ogsσ vise
sig en stor og langstrakt hale, der som regel vil vµre meget lyssvag.
Det vigtigste er derfor at finde et m°rkt sted, hvorfra man kan se fµnomenet. For at fσ en god
oplevelse er det n°dvendigt at bevµge sig bort fra generende udend°rs belysning og give °jnene tid
til at vµnne sig til m°rket. Hvis kometen ikke udvikler sig og ikke bliver sσ lysstµrk som forventet,
er det absolut n°dvendigt at bevµge sig bort fra det mµlkehvide skµr af lysforurening, der fylder luften
over byerne, og som udvisker de fine detaljer pσ nattehimlen.
Der er ingen, der prµcis kan vide, hvor klar komet Hyakutake bliver, men de seneste dages meldinger
tyder pσ, at den bliver synlig for det blotte °je. Den eneste mσde at afpr°ve det pσ er ved selv at gσ
ud og se efter.
Brug af kikkert kan vµre en god ting, men det gµlder om at have lav forst°rrelse. Almindelige
hσndkikkerter er udmµrkede. Astronomiske kikkerter er knap sσ velegnede, fordi de normalt har et
meget lille felt og derfor har svµrt ved at fσ tilstrµkkeligt "rum" omkring kometen. Kontrasten til en
m°rk himmelbaggrund er vigtig for oplevelsen. Brug lav forst°rrelse for at fσ et st°rre felt.
Pσ de nµste sider er der en "dag for dag" information om kometens placering pσ nattehimlen, og
hvornσr og i hvilken retning man skal se. Rigtig god forn°jelse.
Den f°lgende vejledning gµlder for vore breddegrader
10. - 18. MARTS
Komet Hyakutake er stadig langt vµk, men synes at bevµge sig direkte imod os. Den befinder sig i
stjernebilledet Vµgten og er kun ganske langsomt begyndt at flytte sig opad pσ stjernehimlen.
Vµgten er en utydelig konstellation, som her i marts er h°jest pσ himlen lavt over den sydlige horisont
ved 4-tiden om morgenen. Med en fri syd°sthorisont kan man dog fors°ge sig allerede fra kl. 1.
De, der °nsker at finde kometen i denne periode, b°r vµre vant til at observere nattehimlen gennem
en kikkert samt vµre fortrolige med stjernebillederne. I prismekikkerten vil kometen fremstσ som en
meget lille, ikke sµrligt imponerende, diffus "prik", der nat efter nat bliver mere og mere lysstµrk.
Mσnens lys vil genere en del frem til den 12. marts, men derefter aftage og vµre helt vµk fra omkring
den 16. marts. Kometen vil vµre tµt ved stjernen Alfa-Librae om natten mellem den 11. og 15. marts.
19. - 20. MARTS
Samtidig med at kometens lysstyrke stiger, accelererer kometen nordpσ i de mσnefri nµtter gennem den
°stligste del af stjernebilledet Jomfruen. Den findes nu pσ den syd°stlige himmel allerede fra omkring
midnat. Den samlede lysstyrke er nu sσ stor, at kometen burde kunne ses med det blotte °je fra et
m°rkt sted. Men den er nok stadig kun et objekt for kendere af stjernebilleder og prismekikkerter.
21. MARTS
Denne aften - og f°lgende nat - fσr nybegyndere nok deres f°rste chance for at se kometen. Gσ ud
torsdag aften den 21. marts omkring kl. 23, vend ansigtet mod °st, se op og find den klareste stjerne
i den retning. Det er Arkturus i stjernebilledet Bootes. Den er ogsσ nem at finde, hvis man forlµnger
buen i Karlsvognens stang nedad mod horisonten.
Hold din knyttede hσnd ud i strakt arm foran dig, sσ b°r du kunne finde kometen en hσndsbredde under
Arkturus. Hvis den har en hale, vil den strµkke sig ud til h°jre for kometens hoved. Brug derefter en
prismekikkert for bedre at kunne se den.
22. MARTS
Ops°g igen stjernen Arkturus som beskrevet for den 21. marts - men gerne en time tidligere. Kometen
befinder sig nu en hσndsbredde til venstre for Arkturus. Den er tydeligt klarere end aftenen f°r, men
den er ogsσ nµsten 4 millioner km nµrmere.
23. MARTS
Gσ ud omkring kl. 21 og ops°g igen Arkturus pσ den °stlige himmel. Komet Hyakutake vil befinde
sig hele to hσndsbredder oppe til venstre for Arkturus og vµre nσet op i omrσdet halvvejs mellem
Arkturus og spidsen af vognstangen i Karlsvognen. Kometen vil nu synes temmelig stor.
24. MARTS
Denne aften er kometen nµrmest ved Jorden og har nu nσet den maksimale st°rrelse pσ himlen under
passagen. Allerede nσr tusm°rket er forbi, kan man ops°ge Karlsvognen stσende pσ sin vognstang h°jt
oppe pσ den nord°stlige himmel. Kometen er nu mindre end en hσndsbredde til venstre for
vognstangens yderste stjerne.
Bσde komet og vognstang vil blive bedre placeret, efterhσnden som aftenen skrider frem, og vil ved
midnatstid befinde sig nµsten lodret over vore hoveder. Lyset fra den tiltagende Mσne vil ikke genere.
Nσr nogle astronomer udtrykker usikkerhed om, hvorvidt kometen vil vµre let at fσ °je pσ, er det, fordi
den nµre passage medf°rer, at kometen med sin atmosfµre vil fylde ganske meget pσ himlen. Selvom
den samlede lysstyrke er stor, vil lyset fra kometen vµre spredt over et omrσde, der er st°rre end
fuldmσnen. I sσ fald vil lysforureningen fra byerne vµre den st°rste ulempe.
Pσ en m°rk himmel uden for byens generende lys, vil kometens "hoved" - den lysstµrkeste del - vµre
pσ st°rrelse med en lillefingernegl i strakt arms afstand. Gennem "lysmuren" i byerne vil det nok kun
vµre muligt at se den inderste del af kometens hoved - som naturligvis vil synes mindre. En eventuel
hale vil vµre langstrakt, men til gengµld formentlig meget lyssvag.
Det bedste instrument til observation af kometen - en hvilken som helst aften - vil vµre en
prismekikkert. Jo st°rre linse, der er foran pσ kikkerten, desto mere lys samles der, og desto lettere er
det at se kometen. En astronomisk kikkert har et smalt felt, der kun vil vise en del af kometen ad
gangen. Hvis du alligevel benytter en astronomisk kikkert, skal du bruge mindst mulig forst°rrelse.
25. MARTS
Komet Hyakutake vil vµre synlig hele natten oppe over Karlsvognen og bliver tydeligere, nσr Mσnen,
der snart er i f°rste kvarter, er nσet ned til horisonten efter midnat.
26. MARTS
Denne aften vil kometen vµre fσ grader over Nordstjernen. Vend ansigtet mod nord og lokaliser
Karlsvognen oppe til h°jre i nord°st. Trµk en linie gennem de to bageste stjerner i vognkassen opad
mod venstre. I en afstand, der svarer til fem gange afstanden mellem de to stjerner, ses Nordstjernen
som en halvklar stjerne i et stjernetomt omrσde. Mσnens lys vil genere frem til omkring kl. 2 om
natten.
27. MARTS
Allerede tidligt om aftenen vil komet Hyakutake vµre h°jt pσ himlen, men Mσnens lys vil dog virke
mere og mere generende frem til den 6. april.
Denne aften b°r man gσ ud, sσ snart m°rket er faldet pσ. Retter man blikket mod nord, kan man
sandsynligvis let lokalisere kometen en lille hσndsbredde til venstre for Polaris (Nordstjernen), der
findes som anf°rt ovenfor. Mσnen gσr ned ved 2.30-tiden, hvorefter himlen bliver m°rkere. Hvis du
venter til den sene nattetime, vil kometen vµre placeret lidt mere end en hσndsbredde til venstre for
Polaris.
28. - 29. MARTS
Nσr tusm°rket er slut, kan man til at begynde med ops°ge den meget lysstµrke planet Venus, der i
°vrigt har domineret aftenhimlen i vest gennem de seneste to mσneder. To hσndsbredder oppe til h°jre
for planeten kan man finde den klare stjerne Capella. Den er ikke sσ klar som Venus, men dog mere
lysstµrk end alle andre stjerner i det omrσde. Venus og Capella vil vµre gode pejlemµrker til
ops°gning af komet Hyakutake i de nµste par uger.
Om aftenen den 28. og 29. marts skal man f°rst finde et punkt midt mellem Capella og Polaris.
Kometen vil stσ lidt lavere end dette punkt. Men den vil nu vµre mere lyssvag, fordi den fjerner sig
fra Jorden pσ sin vej ind om Solen.
30. - 31. MARTS
Ops°g Capella og Polaris, sσ snart det er blevet m°rkt (se ovenfor). Find et punkt, der ligger 1/3 af
vejen fra Capella til Polaris, og s°g derefter kometen en hσndsbredde under dette punkt.
1. - 4. APRIL
Selvom kometen nu synes at skrumpe ind og blive mere lyssvag, vil dens omrids formentlig vµre
tydeligere - en udvikling, der forventes at fortsµtte gennem de nµste tre uger.
En komets hale peger altid bort fra Solen. Og da Solen som bekendt befinder sig under den vestlige
horisont efter solnedgang, betyder det, at halen vil pege opad.
I begyndelsen af april skal man s°ge efter kometen to hσndsbredder nede til h°jre for Capella og mσske
tre hσndsbredder til h°jre for Venus. Om natten mellem den 3. og 4. april vil man for °vrigt - hvis
det er skyfrit - efter midnat kunne opleve en total mσneform°rkelse. I forbindelse hermed gennemf°rer
Tycho Brahe Planetarium et arrangement i samarbejde med K°benhavns Astronomiske Forening.
5. - 12. APRIL
Himlen er nu igen fri for det forstyrrende lys fra Mσnen ved m°rkets frembrud. Man burde sσ kunne
finde komet Hyakutake ca. to hσndsbredder til h°jre for Venus - og senere i perioden lidt lavere.
Kometen forventes at vµre ret lyssvag og ikke sσ let at finde, sσ lµnge tusm°rket hersker.
13. - 25. APRIL
I denne periode skal man s°ge efter kometen meget lavt over den vestlige horisont, sσ snart tusm°rket
er slut efter solnedgang. I begyndelsen af perioden ses kometen to hσndsbredder fra Venus og i
slutningen hele tre hσndsbredder nede til h°jre for den lysstµrke planet. Det kan anbefales at bruge en
prismekikkert, og en fri vesthorisont er nu en n°dvendighed.
I slutningen af april forsvinder komet Hyakutake i Solens lys, og det er slut med at observere den fra
vore breddegrader i denne omgang.
LYSFORURENING: KOMETENS V╞RSTE FJENDE
Vore dages forbrug af lys og energi har skaffet kometobservat°rer et problem pσ halsen, som vore
tipoldeforµldre ikke havde, da de sσ nogle store kometer i slutningen af forrige σrhundrede, og som
dengang havde en stµrk kulturel pσvirkning. Nu er mere end 86% af den danske befolkning rykket
"indend°rs" i d°gnets 24 timer. Ud over det naturlige ophold i beboelsen lader de fleste sig i dag
transportere indend°rs. Og gσr man endelig ud og ser sig omkring, vil man opdage, at man alligevel
er indend°rs: "Der er bygninger pσ alle vµgge, der er asfalt i gulvet og lys i loftet!"
90% af alle stjernerne er blevet usynlige for os, vi har mistet forbindelsen til vores omverden - og
forstσelsen af den som en logisk konsekvens heraf.
Lysforurening er ikke en n°dvendig konsekvens for vores velbefindende. Vi beh°ver ikke at
"lysforurene" for at have velbelyste gader i byerne. Faktisk forsvinder nµsten 3/4 af vores lys op i
luften, hvor det ingen gavn g°r. Kommer man til en by en m°rk aften - eller nat - er energispildet
meget tydeligt i form af en ulden, mµlkehvid halvkugle af spredt lys, der indirekte afsl°rer vores foragt
for naturen. Lamperne er forkert designet og ofte ogsσ anbragt forkert.
F.eks. sender standard-armaturer halvdelen af lyset ud i en vinkel, der ligger over vandret i stedet for
at vµre rettet nedad mod den plads, der gerne skulle vµre oplyst. Det spredte lys rammer °jet, der
reagerer ved at indsnµvre pupillen, sσ °jet bliver mindre f°lsomt. Resultatet bliver, at vi ser mindre -
ogsσ af det, der er mσlet for belysningen.
En mere korrekt udformning af lamperne ville sende lyset derhen, hvor det skal g°re gavn. Hvis °jet
ikke rammes un°digt, kunne man n°jes med mindre lys og dermed mindre energiforbrug. Og ved valg
af rigtige lav-energipµrer kunne energiforbruget reduceres vµsentligt. Samtidig ville det vµre
medvirkende til, at vores kulturs mentale tilstand kunne forbedres, fordi den "indhyllede" borger igen
ville fσ chancen for at se og opleve det rum, vi er omgivet af.
- Sσ... sluk lyset, sσ vi kan se!
Giv os vores naturlige oplevelser tilbage
/ bj.